BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Glamsbjerg børnehus søger en dygtig pædagog, pædagogisk assistent eller medhjælper 35 timer ugentligt til vores vuggestue. Stillingen skal besættes fra den 01.11.24 eller snarest derefter.
Vi søger en medarbejder med pædagogisk baggrund eller erfaring, der kan skabe glæde og begejstring omkring vuggestuelivet.
Glamsbjerg Børnehus rummer en masse dejlige børn og engagerede voksne. Børnehuset indeholder mange små og indbydende rum og er blevet renoveret for cirka 6 år siden. Vi er i gang med at bygge 2 nye tilbygninger både i vuggestuen og børnehaveafdelingen. Vuggestuen skal desuden have en helt ny legeplads og udvider kryberummet med en overdækning.
Børnehuset består af to børnehavegrupper, med plads til 24 børn i hver gruppe og en vuggestuegruppe med plads til 14 børn. Lige pt. er der 30-32 børn i børnehaven og 14 børn i vuggestuen. Vi påtænker at øge vuggestuepladserne med få børn, når tilbygningen står klar.
Børnehuset ligger i fantastiske omgivelser nær Krengerup skov. Desuden har vi en god og stor legeplads, som benyttes flittigt i dagligdagen, da vi værdsætter udelivet højt. Børnehuset er en del af af Glamsbjerg Fri- og Efterskole, og samarbejdet med skolen giver os mulighed for at gøre brug af boldbaner, gymnastiksalen, SFO, faglokaler og ikke mindst fagpersoner, der kan danne baggrund for spændende aktiviteter inden for f.eks. musik, bevægelse, natur, mad, kreativitet, sprog og fantasi, samt en lettere overgang til skolen, da børnene kender skolen i forvejen.
Vi har en del børn med særlige behov, der har brug for støtte og hjælp til at blive inkluderet i vores børnefællesskaber og indgå i legerelationer med de andre børn. Derfor er det vigtigt, at du er med til at skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø, hvor børnene oplever sig som en del af vores sociale lege-og børnefællesskaber.
Du skal være opmærksom på, at du indgår i samarbejdet og arbejdsplanen i hele huset, selv om du har din base i vuggestuen; fx hjælper vuggestuen på legepladsen over middag hver dag. I ferier og ved sygdom hjælper vi hinanden på tværs af stuerne. Arbejdstider i tidsrummet fra kl. 6.00-16.45.
Vi søger en pædagog, der har erfaring med 0-6-årsalderen, og som:
- Kan arbejde progressivt med børns trivsel, udvikling og læring.
- Kan arbejde inkluderende og anerkendende i tilgangen til børn, forældre og kollegaer.
- Har overblik og er i stand til at organisere meningsfulde, trygge og dynamiske rammer og læringsmiljøer. Samt at indgå i de praktiske opgaver og gøremål som fx at smøre mad, indkøb, rengøring af legetøj, ordne opvask, m.m.
- Besidder samarbejdsevner, stabilitet, fleksibilitet og engagement.
- Evner at kommunikere og formidle.
- Evner at reflektere over egen og kollegaernes pædagogiske praksis.
- Er nærværende, har humor og er energisk.
- Mestrer og evner det skriftlige arbejde.
Vi tilbyder
Du vil blive en del af et spændende arbejdsmiljø og et yderst engageret team af kolleger, hvor der er plads til såvel faglig som personlig udvikling og sparring. Du vil blive medskaber af et udviklende og trygt læringsmiljø.
Du kan læse mere på børnehusets hjemmeside: www.glamsbjergboernehus.dk samt på hhv. friskolens og efterskolens hjemmesider: www.glamsbjergfriskole.dk og www.gfeskole.dk Og du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Zahra Dashti uge 32 til 34 - på mobil 93639810 eller på børnehusets telefon 64721755 i uge 32 til 36 for at få en rundvisning. I uge 35 og 36 vil Katrine eller Pia give en rundvisning.
Stillingen er på 35 timer ugentligt, med løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Vi modtager ansøgninger pr. mail til kontor@gfeskole.dk. Der er ansøgningsfrist 06.09.2024, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 38.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Assens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Glamsbjerg Børnehave, Krengerupvej, 5620 Glamsbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6092163