Gravermedarbejder søges til ansvarsfuld rolle ved Glamsbjerg og Køng Kirker

dato

Vi søger en graver som skal varetage og være ansvarlig for driften af kirkegårdene ved Glamsbjerg og Køng Kirker, præstegårdshaven, udenomsarealerne ved sognehuset, generel vedligeholdelse samt kirketjeneste ved gudstjenester, højmesser og kirkelige handlinger.

Stillingen, der er på 37 timer ugentligt, ønskes besat pr. 01.04.2026 eller efter aftale.

I store træk er opgaverne:

·         Overordnet ansvar for drift og vedligeholdelse af de to kirkegårde

·         Være arbejdsleder for 3 gravermedhjælpere: Lede og fordele daglige arbejdsopgaver, planlægge ferie m.m.

·         Dagligt tilsyn, rengøring og let vedligeholdelse af Sognehuset, kirkebygningerne samt tilhørende bygninger. Årlig hovedrengøring af konfirmandlokale i Køng.

·         Ansvar for evt. uddelegering af indkøb til arrangementer og de daglige fornødenheder

·         Overblik og ansvar for almindelig oprydning og systematik af materialer og lidt teknisk snilde i forhold til brug og vedligehold af lydanlæg, maskiner etc.

·         Administrative opgaver som knytter sig til kirkegårdsdriften (Skovbodata, Plantid og GIAS)

Forventninger til graver:

·         Vi ønsker en graver med relevant uddannelse og gerne erfaring

·         Kørekort og trailerkørekort påkrævet

·         Fleksibilitet og gode samarbejdsevner i f.t.  øvrige ansatte, præst, Menighedsråde, kirkegårdens brugere og samarbejdspartnere

·         Villighed til at tage kurser, der er påkrævet i forhold til jobbet

·         Blik for at holde sig fagligt ajour

Vi er et menighedsråd, som ser løsninger og muligheder. Vi ønsker ordentlighed og ærlighed for i den ånd at etablere gode arbejdsforhold og samarbejder.

Glamsbjerg Sogn har 3769 indbyggere, og der er i alt 9 ansatte.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet har indgået og måtte indgå med andre ansættelsesmyndigheder.

Ansættelse sker ved Glamsbjerg Sogns Menighedsråd, beliggende Poul Mose Parken 70, 5620 Glamsbjerg.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Såfremt den der ansættes ikke har gartnerisk uddannelse vil stillingen blive indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales i givet fald indenfor intervallet 336.046,12 kr. – 413.600,61 kr. (nutidskroner).

Såfremt den der ansættes har gartnerisk uddannelse vil aflønning ske i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 343.808,19 kr. – 429.971,65 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.731,30 kr. (nutidskroner).

Menighedsrådets forslag til lønniveau er for hhv. Løngruppe 1/ Løngruppe 2 336.046,12 kr. / 343.808,19 kr. årligt ved ansættelse på 37 timer (nutidskroner).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem Menighedsrådet og FAKK.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Ilse Birk Nielsen, tlf. 26 36 18 36.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til 7817fortrolig@sogn.dk.     

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest tirsdag den 27. januar 2026.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 6.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Vi glæder os til at høre fra dig !

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Glamsbjerg Sogn, Nørregade, 5620 Glamsbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/30b22f0b-3629-4d82-a098-0ad4c47107ef

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet