Konferencechef

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Receptions- og konferencechef til Gl. Avernæs ved Assens

Jobbet som Receptions- og Konferencechef er for dig, der elsker at give vores gæster en fortryllende oplevelse og byde velkommen til naturskønne møder, hyggelig stemning, magisk gastronomi, varme smil og lunefuld humor.

En af dine vigtigste opgaver som Receptions- og Konferencechef på Gl. Avernæs er sammen med dit team, at være professionel og få vores gæster til at føle sig trygge og hjemme i en atmosfære, der både giver plads til at træffe store beslutninger og til velfortjente pusterum. Hvad enten gæsterne er virksomheder, organisationer eller private selskaber, er det din opgave at forkæle dem ud over det sædvanlige og give dem de bedste oplevelser med hjem.

Vi forventer at du:

  • er en teamspiller, som går forrest og formår at lede dit team
  • har forståelsen af salg og kan videregive dine tanker til dit team
  • elsker at modtage, servicere og forkæle vores gæster - og har prøvet det før
  • forstår at videreudvikle vores produkter, servicestandarder og priser
  • kan bevare det kølige overblik, arbejde struktureret og finde på kreative løsninger
  • har erfaring med OTA platforme
  • er en erfaren bruger i bookingsystemer - vi bruger Spectra
  • har sans for økonomi, IT og orden i det administrative

Vi tilbyder:

  • Personaleansvar for reception/konferenceafdelingen
  • En plads i hotellets ledergruppe hvor du er med til at søsætte fremtiden
  • En fantastisk virksomhedskultur med plads til den enkelte og rig mulighed for udvikling
  • Et hold dygtige og passionerede kolleger, der glæder sig til at få dig med på holdet
  • Trygge ansættelsesvilkår og fordelagtige personalegoder  

Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Morten Grimsgaard på mg@sinatur.dk eller +45 6373 7373.

Ansøgning og tiltrædelse: Stillingen ønskes besat den 1. august 2023 og vi afholder løbende samtaler. Send din ansøgning via linket nedenfor.

Om os: Gl. Avernæs’ historiske bygninger ligger på en naturskøn halvø i det sydfynske landskab mellem Lillebælt og Helnæsbugten. Vi er en del af hotelkæden Sinatur Hotel & Konference, der består af i alt seks unikke hoteller med smuk natur som fællesnævner. Alle Sinaturhotellerne har høje ambitioner, når det kommer til at passe på naturen og drive en bæredygtig forretning. Vi har sat os en række ambitiøse mål på naturens vegne, der blandt andet betyder, at vi i 2020 er blevet B Corp certificeret, hvilket er en dokumentation på, at vi lever op til de højeste bæredygtige standarder indenfor miljømæssige og sociale forhold. Et bæredygtigt miljø er et fællesansvar og en spændende rejse, som kun lige er begyndt, og som du får rig mulighed for at være en del af.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference, Helnæsvej, 5631 Ebberup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/4mm3hw/sinatur-hotel-konference/4dt2wd/konferencechef

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841320

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet