Ledsager for borger med spastisk tetraplegi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Jeg søger en ledsager, der vil med ud at møde verden med mig.

Jeg er en ung pige på 17 år, der er bosat i udkanten af Glamsbjerg på Fyn med min familie - mor, far og søskende.
Jeg har spastisk tetraplegi og sidder derfor i kørestol. Kørestolen er med motor, så jeg skal ikke skubbes rundt.

Jeg vil rigtig gerne være med til at deltage i sager, der omhandler mig, så derfor vil jeg selvfølgelig også være med til at vælge min egen ledsager, da vi skal tilbringe tid sammen. Trods min sygdom er jeg en glad pige. Jeg kan godt lide at bruge min tid på at komme ud af huset til racerløb, messer, en tur på café, etc.
Faktisk vil jeg bare rigtig gerne ud at opleve noget.

Om jobbet:
Da vi skal foretage os mange forskellige ting sammen, vil mit behov for hjælp også blive mere konkret i situationen. Et hjælpebehov er bl.a. hjælp til udskæring af min mad og støtte til drikkelse. Der er ikke tale om hjælp til personlig hygiejne.
Jobbet kræver, at du har kørekort, så du kan køre min handicapbus, da jeg ikke kan benytte offentlig transport. Min mor tager gerne med på første tur, hvis du skulle føle dig lidt usikker på at køre bussen.
Jobbet er på 15 timer pr./måned og ledsagelse vil primært være i weekenderne, men der kan være mulighed for ledsagelse på hverdage. Dette aftales mellem os.

Timeløn: Hverdage: Ca. 150 kr. Lørdag: Ca. 160 kr. Søndag: Ca. 170 kr

Da der ikke er offentlig transport til min bopæl, skal du kunne transportere dig selv til min adresse.

 

Om dig:
Det er naturligvis en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med personer i kørestol.
Du skal være ung og ansvarsbevidst, en stille og rolig person med humor til at kunne være med på sjov sammen med mig, og kunne være i jobbet, så der ikke sker akavede situationer mellem os.

Det vigtigste er vores kemi og, at du har lyst til at tilbringe tid sammen med mig og vil ledsage mig til div. arrangementer, så som fester og fødselsdage hos venner, tage med til koncerter, biograftur og caféture og lignende.
Så hvis du synes det vil være fedt at komme med mig rundt og have en masse oplevelser sammen med mig, så tøv ikke et sekund. Tag direkte fat i Anna Thomsen på telefon 6474 7151 eller send en mail til bhandi@assens.dk att.: Anna Thomsen, - så vil hun koordinere med mig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Assens Rådhus, Rådhus Allé, 5610 Assens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961605

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet