Nattearbejde med fleksibel arbejdstid hos Fælles Nat i Assens Kommune

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Det begynder at blive lyst udenfor. De fleste andre er på vej på arbejde. Men ikke dig. Du har fri. Lyder det tillokkende? Og vil du gerne have fri hver anden uge? Eller måske to eller en dag om ugen? Kan du trives med at arbejde om natten og sove om dagen? Og er du god til mennesker? Så har vi det perfekte job til dig!

Hos Fælles Nat i Assens Kommune søger vi to nye kollegaer. 

Vi har nemlig to vikariater fra 1. april til slut august.

Hvis du afslutter din uddannelse til sommer, hører vi også meget gerne fra dig.

Derudover søger vi også løbende afløsere. Så vi hører også gerne fra dig, hvis du har lidt ekstra tid, som du vil bruge på at gøre en forskel og samtidig blive betalt for det.

Du kan selv få indflydelse

Vores vagter starter kl 23 og slutter kl 7, og stillingerne er med weekendvagt i lige uger.

Men resten kan du selv være med til at bestemme.

Stillingerne er som udgangspunkt på 28 timer om ugen, men andet kan aftales.

Du kan arbejde inde på et plejehjem eller som udekørende i Hjemmeplejen. 

Du kan arbejde syv dage og have fri i syv dage (7/7).

Du kan arbejde fem dage og have fri to dage (5/2) eller andre konstellationer. 

Vi er åbne for det hele.

Din baggrund er ikke afgørende

Vi håber, at du er social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.

Men vi hører også meget gerne fra dig, hvis du har en anden uddannelse eller er ufaglært. 

Det vigtigste for os er bare, at:

  • du har lyst til og erfaring med at arbejde med mennesker
  • du kan trives med at arbejde om natten og kan sove om dagen
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelse indhentes straffeattest.

Vil du vide mere

Du er altid velkommen til at ringe til teamleder Merete Lorenzen på mobil: 29 62 97 88 eller Susanne Brauer-Christiansen på mobil: 29 64 80 18, hvis du har spørgsmål eller har brug for at vide mere.

Hvis du er interesseret, håber vi, at du vil kontakte os eller sende en ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 20. februar 2025 kl 23.59, og vi forventer at holde samtaler den 24. februar.

Du kan se mere om SOSU-job i Assens Kommune på www.assens.dk/sosu.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d6e510ad)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune - Plejecenter De gamles Hjem, Krengerupvej, 5620 Glamsbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-02-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5b116c0c-31d7-4095-aa79-7acc5e15e95c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet