Ny omlægningsplan skal skabe mere natur, mindre kvælstof og bedre miljø i Assens og omegn

Foto: Assens Kommune.
dato

Ambitiøs omlægningsplan i Grøn Trepart Lillebælt/Fyn skal sikre bedre miljø og natur i Assens og omegn

Efter længere tids samarbejde mellem lodsejere, borgere og forskellige interessenter er en ny ambitiøs omlægningsplan nu klar i regi af Grøn Trepart Lillebælt/Fyn. Planen skal bidrage til at mindske iltsvindet i Lillebælt og forbedre tilstanden i hele området, herunder Assens Kommune. Omlægningsplanen består af et potentialekort, der viser arealer med mulighed for vådområdeprojekter, skovrejsning og andre initiativer, som styrker natur, biodiversitet, klima og vandmiljø.

Første version af omlægningsplanen fokuserer særligt på at udpege områder med potentiale for at reducere kvælstofudledningen. Derfor er der blandt andet peget på 916 hektar til skovrejsning, 4.960 hektar til vådområder eller minivådområder og 1.967 hektar som potentielle lavbundsjorde, der kan binde CO2. Samlet set fordeler planens 346 projekter sig på omkring 8.800 hektar i de seks deltagende kommuner, herunder Assens. Disse projekter forventes årligt at kunne reducere kvælstofudledningen med ca. 510 tons.

Projekterne baseres på frivillighed og dialog, og lokal ejerskab har været centralt i udviklingen. Lodsejere, borgere samt organisationer som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening har været inddraget gennem møder og workshops for at skabe en robust og realiserbar plan. Målet er synlige resultater og en effektiv udnyttelse af arealerne, samtidig med at der sikres bæredygtig fødevareproduktion i området.

Omlægningsplanen er dynamisk og vil løbende blive opdateret i takt med projektforløbet. Fokus vil fremover være på at identificere endnu flere arealer, der kan bidrage til de nationale mål om både skovrejsning, udtagning af lavbundsjord og etablering af store, sammenhængende naturområder. Dette kan blandt andet ske i området omkring Den Sydfynske Højderyg og forbindelsen fra Højfyn til Lillebælt.

Arbejdet i treparten udspringer af “Aftalen om et Grønt Danmark” fra juni 2024 og skal understøtte den landsdækkende indsats for udtagning af kulstofrige lavbundsjorde og etablering af ny skov. I tiden frem mod 2026 og derefter vil arbejdet fortsætte med at styrke naturen i og omkring Assens Kommune samt nabokommunerne. Også den lokale trepart for Jyllandssiden af Lillebælt har netop indgået lignende aftale om omlægningsplan.

https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune/nyheder-og-pressemeddelelser/fyn-er-nu-klar-med-en-plan-for-at-hjaelpe-lillebaelt

Kilde: Assens Kommune