Pædagog på Glamsbjerg Fri- og Efterskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Grundet stor søgning til vores skole, opretter vi i kommende skoleår to børnehaveklasser, og søger derfor endnu en pædagog til vores team. Stillingen vil både være timer i SFO’en og børnehaveklassen, dog med primært arbejdsområde i førstnævnte.

Vi søger en pædagog som er klar til at starte i en SFO, som tænker nyt og kreativt, og som samtidig tænker meget i at udvikle SFO’en, så vi skaber det bedste tilbud for børnene. Der vil som udgangspunkt være mulighed for ansættelse på 35 eller 37 timer om ugen.

Af dig forventer vi, at du synes at udeliv er fedt, og du gerne vil lave udeaktiviteter som bål eller forskellige lege og boldspil udenfor. Samtidig må du gerne være en person som er glad og smilende og bringer humor ind i din hverdag.

Vi er en lille personalegruppe i SFO’en, og vi gør meget ud af, at man har det godt. Det er vigtigt for os, at man både kan se sig selv i vores team og på vores sted. Vi er meget opmærksomme på hinanden, og hvordan vi hver især har det. Vi strukturerer hverdagen sammen, da det er meget vigtigt, at man er glad for at gå på arbejde, og at man laver det man brænder for – og vi planlægger derfor ugerne i teamet, så alle laver det de har lyst til, og som giver mening for børnene.

På Glamsbjerg Fri- og Efterskole bliver du en del af en meget engageret medarbejdergruppe i fri- og efterskole, og du kommer til at have et tæt samarbejde med engagerede pædagoger i SFO og Børnehuset. Du kommer til at være en del af en SFO, hvor vi har opbygget en ny struktur og bruger positionering meget i vores hverdag.

Vi gør meget ud af at være omkring børnene, og sætte en masse aktiviteter i gang med børnene. Vi er en SFO med gode faciliteter, vi har et utroligt fedt udeareal, som vi benytter os meget af. Hvis du har lyst til at være en del af vores superteam, så kan du være med til at udvikle SFO’en i fremtiden.

På Glamsbjerg Friskole arbejder vi ud fra et Grundtvig-koldsk menneske- og skolesyn. Vores grundholdning er at alle mennesker har en stor værdi, vi tror også på, at tolerance og respekt er byggestenene i et forpligtende fællesskab. Det at være forskellig er en styrke og en berigelse.

Vi har stor fokus på det hele menneske, dvs. vi ser meget på elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer. Du vil blive en del af vores indskolingsteam, som er SFO-medarbejdere og lærere fra 0.-3. klasse. Vi hører til i vores egen bygning, hvor eleverne også har deres klasseværelser. Skolen er lektie- og karakterfri i indskolingen og mellemtrinnet.

Læs mere om friskolen på www.glamsbjergfriskole.dk

Du er velkommen til at kontakte SFO-lederen Daniel Bagger Frydenlund på 24606661, hvis du har spørgsmål eller ønsker en rundvisning.

Der er ansøgningsfrist d. 17. maj 2024, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 22. Vi modtager ansøgninger pr. mail til kontor@gfeskole.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

GLAMSBJERG FRI-OG EFTERSKOLE, Krengerupvej, 5620 Glamsbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6041949

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet