BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du hjertet på rette sted og mod på at sætte din faglighed i spil? Vil du være med til at sætte dit præg på hverdagen i huset, skabe stjernestunder og forme fremtiden for vores børn? Så kom og bliv en del af vores engagerede personalegruppe i Børnehuset Haarby, hvor vi hver dag gør os umage for i fællesskab at skabe en tryg barndom med nærvær, leg, udfordringer og masser af læring.
Hos Børnehuset Haarby søger vi 2 pædagoger på 30 timer til vores fantastiske børnehaveteam og 1 pædagog på 33 timer til vores vuggestueteam. En af vores kollegaer har nemlig fået nyt arbejde, og derudover er vi så heldige, at vi har fået mulighed for at opnormere.
Vores hus er fuld af liv og engagement, og du bliver en del af et stærkt hold, hvor fagligheden er omdrejningspunktet og skaber rammerne for unikke lege- og læringsoplevelser.
Ansøg nu og bliv en vigtig del af vores dedikerede team, hvor vi sammen skaber en fantastisk hverdag for vores børn i Haarby.
Hvem er vi?I Børnehuset Haarby vil vi kendes på at favne alle i inkluderende fællesskaber og legemiljøer. Vi har inspirerende miljøer ude og inde, som indbyder til at udforske, fordybe sig og gå på opdagelse. Vi har mod på forandringer, vægter fagligheden højt, og arbejder for at sikre en høj kvalitet for alle børn.
Vi arbejder i små og store fællesskaber – vi inspirerer hinanden, griber hinandens idéer og videreudvikler i fællesskab. Tanker og erfaringer deles og er med til at skabe udvikling og et tæt sammenhold.
Hvem er du?Vi søger 3 pædagoger, som har et sundt fagligt fundament, en kreativ tilgang til leg og læring og et hjerte, der banker for børns trivsel, udvikling og dannelse.
Din evne til at reflektere, at skabe stærke relationer og betydningsfulde mødeøjeblikke – og dit engagement i at bidrage til et positivt læringsmiljø vil gøre dig til en værdsat del af vores børnehus.
Hvorfor skal du arbejde hos os?- Du får faglig ledelse tæt på fra den daglige pædagogiske leder.
- Du får mulighed for at arbejde med mindre børnegrupper, hvor du kan tage udgangspunkt i de mange små og store læringsrum og gruppens behov.
- Du bliver en del af personalegruppen, som gerne går ekstra skridt for børnene og hinanden for at sikre udvikling og trivsel.
- Du får plads til at afprøve nye ideer og bliver en del af et område, hvor vi deler tanker, viden og erfaringer – og hvor vi sætter fokus på udvikling af vores praksis.
Stillingerne er med tiltrædelse den 1. januar 2024 eller hurtigst muligt derefter.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted.
Vil du vide mereHar du spørgsmål eller lyst til at komme på besøg, så kontakt områdeleder Lisbeth Hyrup Hansen; tlf. 51 33 29 35 (ferie i uge 48) eller daglig leder Pia Kjær Christiansen; tlf. 24 63 30 53.
Du kan også se meget om os på vores hjemmeside.
Ansøgningsfristen er den 10. december 2023, og samtaler forventes afholdt i uge 50.
I din ansøgning må du gerne tilkendegive, om du er interesseret i alle stillingerne, eller du specifikt søger børnehave eller vuggestue.
Vi glæder os til at lære dig at kende og udforske, hvordan du kan være med til at skabe vores børns fremtid hos Børnehuset Haarby.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=278ca7f0)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Assens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Assens Kommune - Dagtilbuddene i Haarby - Glamsbjergområdet, Kaj Nielsensvej, 5620 Glamsbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950495