BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af et af Danmarks stærkeste fødevarebrands, som er særligt kendt for kvalitet, smag og håndværk, og som desuden har en stærk etisk holdning til hvordan produkterne bliver til?
I Løgismose søger vi en produktionsassistent til vores produktionsenhed i Broby. Som produktionsassistent skal du medvirke til at sikre en stabil fødevareproduktion og dermed sikre, at vores produkter når ud til kunderne til tiden.
Er du en dygtig koordinator, som evner at bevare overblikket selv i et komplekst produktionsmiljø? Og trives du i et omskifteligt arbejdsmiljø, som stiller betydelige krav om løbende tilpasning og justeringer? Så er det netop dig, som vi har brug for til at indgå i vores team af dygtige medarbejdere i produktionen i Broby.
Om jobbetDu vil få reference til Produktionschefen og blive det centrale bindeled mellem indkøb, logistik og produktion. Som produktionsassistent bliver det en del af dit ansvar at skabe det samlede overblik, som kan omsætte forecasts til mere konkret produktionsplanlægning og de rette disponeringer i dagligdagen.
Denne stilling er først og fremmest tilknyttet den daglige drift i mejeriet, hvor vi primært fremstiller rygeost, yoghurt og skyr. Du vil ligeledes skulle afløse vores to øvrige produktionsassistenter, som er tilknyttet produktkategorierne færdigretter og spreads.
Derudover bliver dine opgaver følgende:
- At dokumentere, at alle standarder og kontrolforanstaltninger bliver overholdt i henhold til myndigheds- og auditkrav
- At sikre hygiejneniveauet
- At sikre en kontinuerlig udvikling og forbedring af procedurer og processer
- At følge op på og overholde normer og kapacitetsomkostninger for dit område
Den ideelle kandidat har stærk erfaring med produktionsplanlægning – gerne fra en FMCG- eller levnedsmiddelvirksomhed, men det er ikke et krav. Vigtigst er, at du har et køligt overblik og trives i et agilt og omskifteligt produktionsmiljø. Du skal kunne håndtere løbende og uforudsete ændringer i bestillinger og kundekrav. Vores medarbejdere er engagerede og ærekære om deres arbejde, men det stiller også krav til dig om at kunne møde dine medarbejdere og være tilgængelig for spørgsmål, forslag mv. – også når du sidder midt i noget andet.
Du vil fungere som et afgørende bindeled mellem produktion, lager, indkøb og salg – samtidig får du det daglige koordineringsansvar for omkring 15-20 medarbejdere. Derfor skal du også kunne kommunikere i øjenhøjde og formå at samarbejde med forskellige faggrupper.
Samtidig ser vi gerne at du:
- Har teknisk og teknologisk erfaring
- Har erfaring med principper i LEAN
- Har gode IT-kompetencer – herunder gerne erfaring med ERP-systemer
Vi lægger vægt på personlige kompetencer som ansvarlighed og handlekraft. Samtidig skal du være kvalitetsbevidst og både kunne være opmærksom på detaljen og se det overordnede billede.
Om osEn spændende virksomhed med passionerede kolleger og stærke værdier
Virksomhedens kultur er præget af stolt håndværk, et innovativt produktfokus, stærke værdier og store ambitioner om at frembringe kvalitetsfødevarer og -måltider til danske forbrugere.
Vi tilbyder ordnede ansættelsesforhold med attraktive personalegoder, herunder sundhedsforsikring samt frokostordning og diverse medarbejderfordele.
Du får mulighed for at arbejde med alle facetter af din faglighed i et spændende arbejdsmiljø med passionerede kolleger, der hver dag møder på arbejde og gør sig umage med netop dét, som de hver især kan.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktionschef Jesper Domino på mail jedo@loegismose.dk.
Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning allerede i dag.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Assens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Løgismose A/S, Ny Vestergade 2, 5672 Broby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://lgismoseas.hr-on.com/show-job/151736?linkref=114264&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850074