BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at gøre en forskel for de unge? Har du høje ambitioner, og vil du være med til at skabe Danmarks bedste ungdomsskole? Kan du skabe tydelige rammer og sætte retning på en konstruktiv og anerkendende facon?
Så er det måske lige dig, vi søger!
Efter mange år går lederen for Assens Kommunes Ungdomsskole på pension. Derfor er Danmarks mest attraktive job i ungdomsskoleregi nu ledigt.
I Assens Kommunes Ungdomsskole har vi en tydelig vision om at understøtte de unges personlige, sociale og faglige trivsel og udvikling, så de får kompetencerne til videre uddannelse, personlig udfoldelse og til at kunne navigere i livet.
Hvem er viVi er en ambitiøs og udviklingsorienteret Ungdomsskole med dygtige og engagerede medarbejdere. Vi har et tæt, åbent og dynamisk samarbejde i skolens ledelsesteam, som har stor viden om ungdomsskoleområdet.
Assens Ungdomsskole udbyder omkring 100 almene undervisnings- og fritidsaktiviteter samt seks ungdomsklubtilbud og et juniorklubtilbud. Desuden er heltidsundervisningstilbuddet Brahesholm og SSP indsatsen i Assens Kommune forankret i Ungdomsskolen.
Assens Kommunes Ungeråd og Ungdomshuset er ligeledes Ungdomsskolens ansvarsområde, hvilket også gælder Assens Brandkadetkorps. Du kan læse mere om ungdomskolens tilbud på www.assensung.dk.
Ungdomsskolen har indskrevet omkring 1.800 holdelever og har knap 100 medarbejdere ansat; af disse er 10 fastansatte medarbejdere i henholdsvis SSP og Brahesholm, mens resten er timelønnede.
Ledelse og administration består af ungdomsskoleleder, viceungdomsskoleleder, to afdelingsledere og tre sekretærer.
Om jobbetSom ungdomsskoleleder har du det overordnede ledelsesansvar for drift og udvikling af såvel pædagogiske som administrative opgaver.
Vi søger efter en leder, som er dygtig til at lede effektivt og prioritere ressourcer til gavn for hele kommunens unge. Du skal kunne navigere mellem rammestyring, de strategiske mål for organisationen og Assens Kommunes Børne- og Ungepolitik "Et godt børneliv – altid et fælles ansvar"
Du kommer med både visioner og ambitioner for ungdomsskolen og evner at sætte den store viden i organisationen i spil. Du er en reflekteret, anerkendende og inddragende leder med stærke relationelle og kommunikative kompetencer, der er oprigtigt interesseret i at gøre en forskel for de unge.
Derudover har du lysten til at engagere dig i de mange samarbejdsrelationer, som Assens Kommunes Ungdomsskole indgår i.
Vi tilbyder:
- en stilling med både et stort ansvarsområde og et selvstændigt ledelsesrum
- en velfungerende organisation med en stabil medarbejdergruppe
- engagerede, ansvarsbevidste og initiativrige medarbejdere og ledere, som brænder for at arbejde og være sammen med de unge
- en fleksibel organisation, der er i stand til løbende at tilpasse sig og rumme nye og ændrede opgaver
Vi forventer, at du har ledelseserfaring, eventuelt erfaring med ledelse af ledere.
Du har måske, men ikke nødvendigvis en lang ungdomsskoleerfaring, men gerne viden om og interesse for ungeområdet.
Derudover vægter vi, at du kan:
- udvikle organisationen, så den løbende drives effektivt og samtidig tilpasses de politiske og samfundsmæssige behov
- sikre de løbende driftsopgaver fagligt og ressourcemæssigt og formår at prioritere
- være en samlende figur, der er tydelig på rammer og retning på en konstruktiv og anerkendende facon
- spille andre gode – du er relationelt stærk og investerer i at etablere og videreudvikle gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt
- give dine ledere plads til også at udfylde deres ledelsesrum med en tillidsbaseret ledelse
- have blik for medinddragelse af unge og de unges perspektiv i udviklingen af Ungdomsskolens virksomhed
- forstå organisationens samlede behov – du har blik for, at Ungdomsskolen er en del af det samlede skolevæsen, hvor mange hensyn skal balanceres
Hvis du kan se dig selv i ovenstående stilling og bliver motiveret af beskrivelsen, så glæder vi os til at høre fra dig.
Løn og ansættelsesforholdStillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. februar 2024.
Løn og ansættelse vil ske efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes ved ansættelse.
Vil du vide merePå www.assensung.dk kan du desuden læse meget mere om ungdomsskolen.
Er du blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere om stillingen? Så er du meget velkommen til at kontakte chef for Skole og Dagtilbud, Simone de Lemos, på tlf.: 21 73 08 94.
Ansøgningsfristen er den 23. november 2023.
Vi forventer at afholde første samtale den 29. november 2023 og anden samtale den 11. december 2023. Der vil blive udarbejdet en personprofil i mellem de to samtaler.
Flyt til VestfynTænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.
Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d59aaee5)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Assens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Assens Kommune - Ungdomsskolen, Kaj Nielsensvej, 5620 Glamsbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940098